GOLF I BREMEN

I området omkring Bremen finder du 9 spændende golfbaner. Her er golfbaner for golfere på alle niveauer, så uanset om du er nybegynder indenfor golfsporten eller har spillet golf i mange år, venter der dig helt fantastiske oplevelser på golfbanerne i Bremen.

Udover golf har Bremen utroligt meget andet at byde på. Når du er færdig med at svinge golfkøllerne på golfbane, kan vi klart anbefale, at du går på oplevelse i delstaten, der har masser af attraktioner, kultur, gastronomi og en smuk natur at byde på.

Læs mere om Bremen


9 SPÆNDENDE GOLFBANER I BREMEN

Bremen tilbyder dig den perfekte kombination af storbyferie og golfophold. Delstaten byder på masser af shoppingmuligheder, attraktioner, restauranter samt 9 spændende golfbaner.

Rundt om Bremen finder du golfbaner for enhver smag. Lige fra fredfyldte golfbaner omkranset af skov til udfordrende golfbaner i bynære områder.

Den 18 hullers golfbane, Golfclub Bremer Schweiz, er beliggende mellem Marsch og Geest. Golfbanen er unik da du på din golfrunde krydser grænsen mellem to delstater, Bremen og Niedersachsen.

Skal du nå en hurtig runde golf, er Bremer Golfclub Lesmona helt perfekt! Med en længde på 3.324 meter, par 61, skal du ikke bruge en halv dag på din golfrunde, men kan være færdig på et par timer.

9 hullers golfbanen Club zur Vahr er en grøn oase i hjertet af byen. Golfbanen har en lang historie og er yderst populære blandt de lokale golfere.

Achimer Golf Club ligger i det sydlige Bremen. De 18 golfhuller er anlagt i et 125 hektar stor område, hvor grupper af træer, naturlige vandløb, bunkers og søer udfordrer dine færdigheder på golfbanen. Golfbanen er blevet tildelt certifikatet: Golf & Natur in GOLD.

Golf in Hude holder åbent året rundt. Her kan golfere med et officielt handicap spille 18 hullers golfbanen, mens helt grønne golfere, uden licens, kan spille de to offentlige golfbaner med henholdsvis 7 og 9 huller. Efter endt golfrunde kan du afslutte dagen komfortabelt i klubcaféen og bistroen EssZimmer am See. 

På grund af sin høje beliggenhed og sandede undergrund kan Golfclub Syke spille hele året rundt. Afprøv dine færdigheder på en 27 hullers golfbane omgivet af skove. Efter din golfrunde kan du nyde en drink og lidt godt at spise i restauranten Brasserie Clubhaus.

Den 18 hullers golfbane i Golfclub Lilienthal er anlagt i et hedelandskab i udkanten af Bremen, hvor du siden 2004 har kunne svinge dine golfkøller. Golfklubben lægger stor vægt på integration af børn og unge med fysiske handicap. Formålet med projektet er at bringe fysisk handicappede studerende tættere på golf i samarbejde med alle specialskoler i regionen.

Golfclub Bremerhaven Geestemünde ligger midt i Seestadt, ikke langt fra floden Wesers udløb i havet. Golfbanen følger det naturlige landskab og kræver en strategisk tilgang, hvor hvert enkelt golfhul kan spilles enten aggressivt eller defensivt.

18 hullers golfbane i Golfplatz Garlstedt er en del af Golfclub zur Vahr. Golfbanen ligger i nærheden af Osterholz-Scharmbeck og har gennem årene været vært for German Open flere gange. Den udfordrende golfbane kan spilles af alle med et handicap på højst 36.

Læs mere om golf i Bremen

KORT OVER GOLFBANER OG HOTELLER I BREMEN

Golfbane
Hotel
Resort

Golfpakke fra:
Banetype:
Skov
Antal huller:
18
Greenfee:
400600 SEK
Antal stjerner:

Attraktioner i Bremen

Bremen er en by med en bred appel. Her finder du attraktioner for enhver smag. Selvom byen har mere end 1.200 års historie bag sig, har den stadig et ungt hjerte. Den gamle handelsby har sit historiske centrum omkring Marktplatz, hvor du også finder det storslåede rådhus, i Weserrenaissance-stil, og statuen af Roland, der begge er optaget på UNESCO's Verdensarvsliste.

Schnoor-kvarteret er Bremens gamle bydel. I den charmerende bydel finder du små, farverige huse og butikker, der ligger som perler på en snor i gyderne, der er så smalle, at du kan røre begge sider med udstrakte arme.

Besøg Schlachte-promenaden ved floden Weser, der løber igennem Bremens hjerte. Området har haft mange funktioner gennem årene. Den tidligere havn, er i dag byens maritime gastro-centrum med en række restauranter, barer og pubber, bådture og vintermarkedet, Schlachtezauber. Om lørdagen kan du gøre et godt køb på loppemarkedet på Weserufer.

Böttcherstraße, bygget mellem 1922 og 1931 af Ludwig Roselius, kaffeehandleren og opfinderen af den koffeinfri kaffe HAG-kaffe, er Bremens hovedgade. Gaden ligger godt gemt, nær Marktplatz og Weser, men er virkelig værd at besøge med sin vellykkede blanding af detailhandel, kunst og kultur.

Læs mere om Bremens attraktioner

Det kulinariske Bremen

Mad og drikke er en vigtig del af livet i Bremen, og der er masser af fristelser for alle! Uanset om du er på kulinarisk rundvisning i byen, besøger en af de mange restauranter i Bremen eller prøver at brygge din egen øl, er du del af et større fællesskab. Bremen er kendt for sin gode mad og drikke, og byens borgere forstår til fulde at nyde det.

Interesserer du dig for vin, kan vi varmt anbefale at du besøger Ratskeller. Den historiske restaurant ligger i kælderen under rådhuset og er kendt for sine store, smukt udsmykkede vinfade, hvælvede lofter og selvfølgelig sit store udvalg af tyske vine. Restauranten har mere end 600 års historie og et udvalg på mere end 650 vine fra de 13 tyske vindistrikter.

Siden det 11. århundrede er der brygget øl i Bremen. Beck's er den måske mest kendte øl, men også andre mærker vinder frem. I 2015 blevet det traditionsrige Union Brewery genoplivet, efter en pause på mere end 50 år. I Craft Beer Bar er der noget for enhver smag. Du kan vælge mellem 40 fadøl og mere end 100 flaskeøl.

Hver tredje kop kaffe, der drikkes i Tyskland, kommer fra Bremen, og næsten alle andre importerede bønner kommer ind i landet via hansestaden. I 1906 grundlagde Ludwig Roselius Europas første kaffefabrik, Kaffee HAG, og opfandt også koffeinfri kaffe. Senere bosatte flere og flere kaffefirmaer sig i Bremen, såsom Lloyd Caffee og Jacobs. Tag en pause og drik en kop kaffe på en af Bremens mange caféer.

Læs mere om mad og drikke i Bremen

Kultur & museer i Bremen

Bremen rummer stribevis af spændende museer for de kulturinteresserede. Mangfoldigheden er stor, specielt på Kunsthalle, hvor du kan se kunstsamlinger, der spænder fra det 14. århundrede til i dag. Du kan opleve europæiske malerier fra middelalderen til nutiden samt skulpturer fra det 16. til 21. århundrede, herunder værker af Masolino og Dürer over Monet og van Gogh til Beckmann, Cage og Paik.

Übersee Museum giver dig mulighed for at besøge et fjernt kontinent, med spændende udstillinger fra Amerika, Afrika, Oceanien og Asien. Universum Bremen, i det hvalformede videnskabscenter, byder på tre spændende emner: teknologi, mennesker og natur. Oplev mere end 300 udstillinger af naturvidenskabelige fænomener helt tæt på og med alle sanser.

Bunker Valentin er et mindesmærke til minde om krigen og naziregimets forbrydelser. Mindespladsen åbnede for offentligheden i 2015 med et besøgscenter, informationssti og udstilling om bunkerens historie.

Besøg Botanika, et oplevelsescenter, hvor du føres igennem forskellige asiatiske landskaber i 3 drivhuse. Tag på en rejse fra den japanske have, via Kinabalu-bjerget i det tropiske Borneo og op til bjerglandskabet i Himalaya.

Læs mere om Bremens kulturelle oplevelser

Natur - Grønne parker og haver i fuld flor

Udover byens parker er der mange andre grønne områder i Bremen, hvor du kan komme ud og være aktiv, herunder Blockland og Stadtwerder-halvøen. Det er også muligt at svømme i Bremens Stadtwaldsee - også kendt som universitetssøen - eller i floden Kleine Weser. Weser-flodstranden i byens centrum er et populært sted for picnics, at padle og at spille beachvolley.

De grønne områder findes over alt i byen. Tæt på hovedbanegården ligger Bürgerpark, som sammen med den skov, er perfekt til udflugter året rundt. Besøger du Bremen i maj-måned er et besøg i Rhododendron Park et must. Her står de mere end 1.000 forskellige arter af rhododendron- og azalea-buske i fuld flor i den 46 i den 46 hektar store park.

I sommermånederne virker det som om halvdelen af byen søger mod bredden af Weser og Werdersee for at svømme og grille. Den anden halvdel af byen normalt solbader ved universitetssøen. Her kommer du i nærkontakt med lokalbefolkningen, mens du samtidig kan nyde den smukke natur i hjertet af byen.

Selvom Blockland officielt er et kvarter i Bremen, ses det mere som en selvstændig, lille landsby. Her er der flere køer end mennesker, selvom du ikke er langt fra Bremens centrum. Området er en populær destination for dagsudflugter med sine smukke bindingsværkshuse og idylliske natur, hvor kun de lokale beboere har tilladelse til at køre i bil.

Bremen er kendt for at du kan komme rundt til fods, men få er klar over at byen også har flere cykelstier end andre tyske byer. Lej en cykel og kom nemt rundt i byen, mellem de grønne områder, til de mange attraktioner eller til floden for en badetur.

Læs mere om naturen i Bremen


VIDEO BREMEN