Banebesøg på Gut Kaden ved Hamborg

Gut Kaden er et formidabelt anlæg af meget høj klasse i udkanten af Hamborg...

Gut Kaden er et formidabelt anlæg af meget høj klasse. Super velholdte baner med gode udfordringer.
Vi så og mødte næsten ingen på vores runder. Det var ikke fordi, der ikke var andre der spilede, men banen var lavet sådan, og så blev man startet i ordentlig tidsafstand fra hinanden. Altså ingen  stres med nogle der kommer bagfra eller nogle der gik for langsomt.

Værelserne var rigtig flotte og behagelige, og som gæst fik man et skab stillet til rådighed til sit grej.
Morgenmaden var rigtig god, og for at understrege at intet var overladt til tilfældighederne, så var kunsten på væggene lavet til Gut Kaden.

Hovedhuset var fra år 1400 og sat i tip top stand med respekt for dets historie.
Servicepersonalet var venlige og ydede god service.

Som du kan se, var vi begejstrede for Gut Kaden, og vi kommer gerne tilbage.

Anmeldt af: Bo Lauridsen

Få tilbud til Gut Kaden