GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG

GOLF I BRANDENBURG - BERLINS SMUKKE BAGHAVE

Hvad har Bernhard Langer, Nick Faldo, Arnold Palmer og Sandy Lyle til fælles? De er professionelle golfspillere, som alle, i deres egenskab af banearkitekter, har designet golfbaner i Brandenburg og derved har skabt et internationalt ry blandt golfspillere, for området omkring Berlin.

Det milde klima i Brandenburg gør, at golfsæsonen er meget længere end i Danmark og du kan derfor med fordel besøge regionen, som en spændende opvarmning eller afslutning på den danske golfsæson.

Et særligt kendetegn ved golfbanerne i Brandenburg er deres nærhed til hovedstaden, Berlin. Det betyder, at du kan nyde en dag på golfbanens åbne vidder, med smukke søer, bakker og skovområder, mens du om aftenen nyder godt af Berlins fantastiske kulturliv. De fleste golfbaner tilbyder transport til og fra Berlin lufthavn, for at gøre dit ophold så behageligt som muligt. 

Capital Golf Card er et samarbejde mellem nogle af regionens golfbaner og Berlin-Brandenburg Golfforbund, der har lanceret et kort, som giver dig 20% rabat på greenfee. Du kan kun modtage rabatten en gang pr. golfklub og den fratrækkes, når du betaler din greenfee i klubben. Du kan se en oversigt over klubberne, der er med i samarbejdet her: www.gvbb.de

Læs mere om Brandenburg her:
www.brandenburg-tourism.com
www.reiseland-brandenburg.de/aktivitaeten-erlebnisse/aktiv-natur/golfen


KORT OVER GOLFBANER OG HOTELLER I BRANDENBURG

Golfbane
Hotel
Resort

Golfpakke fra:
Banetype:
Skov
Antal huller:
18
Greenfee:
400600 SEK
Antal stjerner:

GOLF, AKTIVITETER & OVERNATNING I BRANDENBURG

For år tilbage var der ingen der havde forestillet sig, at Brandenburg ville blive til det golfmekka, det er i dag. Regionen byder i dag på et stort udvalg af spændende golfbaner, som tiltrækker et stort antal turister; og med god grund. Her finder du golfbaner i international klasse, som kan give selv erfarne golfere store udfordringer. Brandenburg er et optimalt område for golf med sin smukke natur og gode klima, som gør, at golfsæsonen er betydeligt længere end i Danmark.

Natur og vand – Brandenburgs kendetegn

Brandenburg er kendt for sine åbne vider og sine mange søer. I det idylliske Brandenburg-landskab finder du mere end 3000 søer og over 30.000 km vandløb, hvilket gør regionen til Europas mest omfattende landskab af floder og vandløb. Brandenburg byder på et stort antal naturparker, faktisk består en tredjedel af regionens landskab af naturparker.

I Spreewald kan du opleve næsten uberørt natur, som er formet under den sidste istid, og som er udnævnt til at være et UNESCO-biosfærereservat. Derudover findes der et rigt dyreliv, hvilket er med til at gøre et besøg til en helt fantastisk naturoplevelse, som du ikke må snyde dig selv for. Området er en forgrenet labyrint af idylliske vandløb, hvor du kan sejle i kano, prøve de lokale Spreewald-pramme eller paddle-boards, mens du flyder hen over vandet. Spreewald er desuden kendt for deres lækre „plinsen“, som er en lokal pandekage, samt agurker og kvark med linolie, som du altsammen bør smage, hvis turen går til Spreewald.

Aktiviteter - aktiv ferie i Brandenburg

Går din golfrejse til Brandenburg, findes der et væld af aktiviteter, du kan bruge din tid efter din golfrunde på. Du kan blandt andet tage på sejltur på en af de mange søer eller floder, her kan du nyde den fantastiske natur og tage en afkølende svømmetur, hvis temperaturen bliver for høj. Derudover byder Brandenburg på mere end 7000 km cykelstier, så du har rig mulighed for at opleve regionen helt tæt på, mens du kører rundt i landskabet på din cykel. Er du mere til afslapning, kan du tage et besøg til kurbyen, Bad Saarsow, hvor du finder et stort udvalg af spaoplevelser, som efterlader dig helt afslappet og klar på nye oplevelser.

Kunst og kultur

Brandenburg er fuld af spændende kulturelle oplevelser og har en spændende historie, som er værd at se nærmere på under din golfrejse til regionen. Regionen byder på mere end 500 slotte og herregårde med smukke haver, mange designet i gammel preussisk stil. I Potsdam, regionens hovedby og den tidligere sommerresidens for den preussiske monark, finder du alene 17 smukke slotte, hvor det mest kendte er Sanssouci Palace, som er et smukt historisk slot, som er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Dette smukke slot er uden tvivl et besøg værd med sin smukke preussiske rokokoarkitektur samt fantastiske have med mange smukke statuer og fontæner.

Mod øst og den polske grænse finder du storbyerne Frankfurt (Oder) og Cottbus, hvor du kan opleve både den smukke natur, omkring byerne, samt det rige kulturliv i byerne. Derudover kan du nyde godt af de mange spændende restauranter. Brandenburg er en del af det gamle Østtyskland, hvilket du også har rig mulighed for at opleve på de mange museer og mindesmærker, der bevidner denne periode i regionens historie.

Golfbaner, hoteller og resorts i Brandenburg

I Brandenburg finder du et utal af imponerende og fantastiske golfbaner og golfanlæg. Her venter der dig uanede muligheder og spændende golfoplevelser, som du sent vil glemme, så Brandenburg er uden tvivl et besøg værd, for din næste golfrejse.

A-ROSA Scharmützelsee Resort ligger syd for Berlin ved bredden af Scharmützelsee og er et af de allerbedste golfresorts i Tyskand. Her venter der dig hele tre 18 hullers mesterskabsbaner samt en 9 hullers golfbane. Derudover ligger der et moderne hotel på golfbanen med alle tænkelige faciliteter, lige fra en lækker gourmetrestaurant til et kæmpe spa- og wellnessområde. Lige uden for golfbanen finder du det lækre hotel, A-ja Resort Bad Saarow, som byder på et lækkert spaområde, kombineret med golfoplevelser i verdensklasse.

Vest for Berlin finder du et andet af Brandenburgs lækre golfresorts, Semlin Golf Resort, som byder på 27 spændende golfhuller. Mesterskabsbanen er beliggende midt i Brandenburgs smukke, uberørte natur, hvilket giver dig en fantastisk naturoplevelse, kombineret med golf på et højt niveau. Rundt om Berlin finder du et væld af spændende golfbaner med hver sit unikke særpræg, hvilket er med til at gøre Brandenburg til en optimal golfdestination, hvis du søger en afvekslende golfoplevelse.

Nord for Berlin ligger Golfplatz Prenden Berlin, som er et 27 hullers golfanlæg med en 18 hullers linksbane, som er en af de mest kræve i Nordtyskland, samt en 9 hullers Pay & Play bane. Ligeledes nord for Berlin finder du Stolper Heide GC, som byder på fantastiske golfoplevelser på to 18 hullers golfbaner. Vestbanen er en smuk parkbane med træer og bløde fairways, mens østbanen giver associationer til de skotske linksbaner. De to vidt forskellige banedesigns giver dig en spændende og varieret golfoplevelse, som du helt sikkert sent vil glemme.

Øst for Berlin venter der dig en uforglemmelig golfoplevelse på Golfpark Schloss Wilkendorf med to spændende 18 hullers golfbaner. Mesterskabsbanen er rangeret blandt de allerbedste golfbaner i Tyskland og i top 100 i Europa, og er en naturskøn golfbane i et kuperet terræn. Den anden 18 hullers golfbane er en spændende linksbane med mange fantasifuldt formede bunkers, som du skal tage dig i agt for.

Syd for Berlin ligger Gross Kienitz GC, hvor du finder en udfordrende 18 hullers mesterskabsbane beliggende i idylliske omgivelser, hvilket giver dig en fantastisk naturoplevelse, kombineret med en spændende golfrunde, hvor du skal være særligt opmærksom på de mange bunkers, som er placeret overalt på banen. 

Ved en af Brandenburgs mange smukke søer, Motzen, ligger Berliner G&CC Motzener See, som er et 27 hullers golfanlæg med tre spændende 9 hullers sløjfer, hvilket giver dig uanede muligheder for spændende golfoplevelser. Kun 1 km fra golfbanen ligger Hotel Residenz Motzen Berlin, hvor du kan overnatte i smukke omgivelser med udsigt til søen. Hotellet byder på lækre kulinariske oplevelser, hvor du kommer til at nyde godt af Brandenburgs spændende køkken, samt et lækkert spaområde, hvor du kan slappe af efter en dag på golfbanen.

Gratis brochure om Brandenburg
Brochure om Brandenburg

Information om Brandenburg
www.brandenburg-tourism.com

Oversigt over golfbaner i Brandenburg
www.gvbb.de